Debatten om brugen af AI-genererede billeder i humanitært arbejde har i april 2026 fyldt spalterne i både Politiken og Kristeligt Dagblad. Den blev fulgt op i radio og sociale medier. Sagen tog sit udgangspunkt i Røde Kors, som blev kritiseret for at anvende fotorealistiske AI-billeder i en kampagne – i nogle tilfælde uden tydeligt at oplyse, at billederne var AI-genererede.
Kommunikationschef Klaus Nørskov hos Røde Kors undskyldte, at de ikke var AI-deklarerede. Men vel og mærke undskyldte de ikke, at billederne var lavet med AI, og det er modigt og godt af Røde Kors.
Kritikken
Kernen i kritikken handler om tillid. Humanitære organisationer bygger i høj grad deres arbejde på troværdighed. Kritikerne mener, at når billeder fremstår som dokumentation, men i virkeligheden er kunstigt genererede, risikerer det at sløre grænsen mellem virkelighed og konstruktion. Kritikere rejser spørgsmålet om, hvorvidt man underminerer det fundament af autenticitet, som organisationerne er afhængige af.
Et centralt punkt i debatten er transparens. Flere stemmer fremhæver, at problemet ikke nødvendigvis er brugen af AI i sig selv, men manglen på tydelig mærkning. Hvis publikum ikke kan gennemskue, hvad der er dokumentation, og hvad der er illustration, bliver det svært at navigere kritisk i budskaberne. Netop denne uklarhed fremhæves som en potentiel kilde til en bredere tillidskrise. Og ikke kun for NGO’er, men også for medier og visuel kommunikation generelt. Men det er ikke nok til kritikerne.
Kritikere følger ikke med tiden
Politiken har spurgt en række “professionelle” om deres holdning. Man kan blive helt bange for, om de har været ledende i deres spørgsmål eller kun søgt efter skeptikere.
Lotte Philipsen, lektor på Aarhus Universitet med speciale i AI-billeder, er citeret i ovennævnte avis for, at Røde Kors skaber en falsk følelse af autenticitet. Det tror jeg ikke hun har ret i.
Til gengæld har Lotte Philipsen ret i, at billedet er lavet fordi det ”er billigt, nemt og hurtigt”. Og det kan man næppe kritisere Røde Kors for. Klaus Nørskov fra Røde Kors siger netop i artiklen, at AI og AI-genererede modelfotos giver mulighed for at tale om følsomme emner og beskytte sårbare mennesker. Og at det ikke kræver samtykke fra personerne på billederne, – og mulighed for at sænke omkostningerne.
Jeanette Serritzlev, Forsvarsakademiet, mener at “brugen af falske billeder bidrager til det mudder af information og misinformation, som befolkningen skal navigere i“. Hun mener at falske billeder, som hun kalder dem, risikerer at forstærke mistillid i befolkningen.
Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge, siger til avisen, at man svigter virkeligheden, når man erstatter den med (citat) ”kunstige glansbilleder”.
Aske Mottelson, lektor ved It-universitetet, falder i samme hul som Lotte Phillipsen. Han siger til avisen “at den form for manipulation er skadeligt for Røde Kors“.
Cecilie Steenbuch Traberg, psykolog på CBS falder i med kritikken. Hun siger til avisen, at når en organisation begynder at anvende AI-genererede billeder, “så bevæger organisationen i retning af ikke at bygge på reel fakta”.
Organisationerne
Folkekirkens Nødhjælp står også fast i en stærkt forældet teknologisk holdning, når de siger AI-genererede billeder er et ”absolut no-go”. De siger, at “folk skal vide, at de mennesker vi viser reelt eksisterer derude”. Også Unicef svarer til avisen, at hos dem er det forbudt at bruge AI-genererede billeder. I en forældet opfattelse af teknologi og kommunikation holder disse organisationer sig udenfor den teknologiske udvikling. At de to organisationer siger nej til AI og tilsyneladende ikke forstår forskellen på fotorealistiske billeder, AI-genererede billeder og illustrationer gør det kun værre for dem.
Så kritikerne af AI-genererede billeder står på række. Og kommende EU-lovgivning om deklaration bruger de mærkeligt nok ikke i argumentationen.
Meget taler for
Der er argumenter for, at fotorealistiske AI-billeder kan have en legitim plads i humanitært arbejde. I nogle situationer kan det være nødvendigt at beskytte sårbare personer – eksempelvis børn i konfliktzoner. Autentiske billeder kan bringe deres sikkerhed eller værdighed i fare. Og det kan være svært for fotografer at få tilladelse til at tage et foto og aftale, hvad de må anvendes til. Praksis er også, at der skal indhentes skriftlig tilladelse fra de fotograferede og deres værger.
Økonomiske hensyn spiller også ind, men AI-billeder kan også fungere som illustrative værktøjer, der formidler en situation uden at udstille konkrete individer. Det er vel heller ikke etisk, at vise foto af børn i nød og uværdige situationer.
Med artiklerne og kritikerne prøver aviserne at hænge Røde Kors ud, men rent faktisk er Røde Kors bare state-of-the-art. Til gengæld er der andre, der ikke forstår, hvad det er for en verden vi er i. Læserne ved nok godt at det kan være AI-genereret, og med deklarationen er der ingen tvivl. Ny teknologi bliver anvendt, når det er muligt og rentabelt. AI forandrer den kommunikation og mediebilledet, og de der ikke er med på vognen har valgt at vende udviklingen ryggen og ikke udnytte de nye muligheder. De og deres organisation er på vej til at blive disrupted på kort sigt. På bare de seneste 12 mdr. er teknologien udviklet med en hastighed, som den industrielle udvikling var 12 år om.
Illustrationer og tegninger er ikke billeder
Det er vigtigt at nuancere diskussionen. Når man taler om “AI-billeder”, bliver de ofte behandlet som én samlet kategori. Men der er en væsentlig forskel på fotorealistiske billeder og tydeligt illustrative udtryk som tegninger, grafiske visualiseringer eller stiliserede motiver. Hvis et billede fremstår klart som en illustration, vil de fleste modtagere intuitivt forstå, at der er tale om en fortolkning – ikke en gengivelse af en konkret virkelighed. I den forstand ligger AI-genererede tegninger i forlængelse af en lang tradition for brug af illustrationer i oplysning og kampagner, som generelt anses for uproblematisk.
Det er kun begyndelsen
Den aktuelle debat er kun begyndelsen. Udviklingen går hurtigt – så hurtigt, at det, der for få år siden var en teknologisk kuriositet, i dag er blevet en reel udfordring for vores fælles forståelse af billeder som dokumentation. Samtidig bevæger vi os i to retninger på én gang: mod stadig mere overbevisende fotorealisme og mod stærkere, tydeligt illustrative udtryk. Det gør valget af visuel stil til et aktivt etisk valg. Fremover bliver den afgørende skillelinje derfor næppe, om et billede er skabt med AI eller ej. Det bliver, om det fremstår som dokumentation – eller tydeligt som fortolkning. I en virkelighed, hvor billeder ikke længere automatisk kan tages for pålydende, bliver gennemsigtighed ikke bare god praksis, men selve forudsætningen for tillid.
Det var værre at vise ægte billeder, og udstille børn med eller uden deres og deres forældres samtykke, – det kan mange år efter koste i et sagsanlæg afsenderne dyrt.
Røde Kors har snuden i sporet
Diskussionen i Røde Kors-sagen i virkeligheden er en slags “forløber” for det, der bliver reglen om kort tid. Se Fakta Box nedenfor.
Tillykke til Røde Kors. De er i modsætning til mange andre med på vognen. Danmarks Statistik fortæller også, at 80 % af danskerne bruger AI på deres arbejde.
Teknologi anvendes fordi man kan. Så vi skal bare lære at bruge det som afsender, og som modtager lære at forstå det. Vi kan alle være betænkelige ved AI, men så må vi bruge ængsteligheden, hvor konsekvenserne og uoverskueligheden kan være værst. Bare et enkelt lille eksempel: En hær af falske influencere invaderer i stigende grad amerikanernes sociale medier. De kommenterer og masseproducerer ensidige indlæg for at påvirke den politiske holdning i USA. Mange profiler og indlæg er skabt med AI.
Fakta Box
EU’s AI-regulering er allerede vedtaget, men den er stadig midt i implementeringen – og først fuldt gældende over de næste 1–2 år. EU’s AI-forordning (AI Act) trådte i kraft 1. august 2024
Men i stedet for at gælde på én gang, bliver den rullet ud i etaper. Det interessante er, at EU faktisk er på vej til at adressere præcis, at AI billeder gerne må bruges, bare det tydeligt markeres, hvis de kan forveksles med virkelighed.
Den konkrete EU-regel om, at AI-genererede billeder (og andet syntetisk indhold) skal deklareres, træder først i kraft den 2. august 2026. Fra den dato skal AI-genereret indhold – især realistiske billeder – mærkes eller på anden måde gøres genkendeligt som AI-skabt.
I EU´s krav indgår også krav om AI-kompetencer. Det handler om, at organisationer aktivt skal sikre, at deres medarbejdere har en tilstrækkelig forståelse af AI til at bruge den ansvarligt. Det er en del af EU AI Act og gælder allerede fra 2. februar 2025.
18.04.2026 Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog
Dette er et led i en række indlæg om AI. Læs andre indlæg om AI her på bloggen ved at vælge kategorien AI i menuen.
Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM