I februar 2025 skabte Elon Musk overskrifter verden over, da han stod i spidsen for et opsigtsvækkende forsøg på at købe OpenAI – organisationen bag ChatGPT. Sammen med et konsortium af investorer bød han omkring 97,4 milliarder dollar. Men trods det enorme beløb blev tilbuddet hurtigt afvist.
18. feb 2025 bragte denne blog et indlæg om Open AI´s start og frem til Musk’s forsøg på at overtage OpenAI. Nu godt et år senere samler vi op på den historie og giver til sidst en ny status.
Da OpenAI blev stiftet i 2015, var ambitionen klar: at udvikle kunstig intelligens til gavn for menneskeheden. Organisationen blev etableret som nonprofit, og flere af stifterne – herunder Elon Musk og Sam Altman – var enige om, at profit ikke skulle være drivkraften. I 2019 omstrukturerede OpenAI for at sikre, at virksomheden kunne rejse kapital til forfølgelse af den mission. Nu var OpenAI dels en nonprofitorganisation, del et kommerciel del. Ved den lejlighed blev Altman CEO.
Ifølge Musk er det netop denne oprindelige aftale fra 2015, der er blevet brudt. Han er imod, at OpenAI har bevæget sig væk fra sin mission og i dag i praksis opererer som en profitdrevet virksomhed.
Et bud med en større ambition
Musk rettede ikke blot sit bud mod OpenAIs kommercielle aktiviteter, men mod den nonprofit-enhed, der i praksis kontrollerer organisationen. Ifølge ham selv handlede forsøget om at føre OpenAI tilbage til sin oprindelige mission: at udvikle kunstig intelligens åbent, sikkert og til gavn for menneskeheden.
Det var altså ikke kun et økonomisk opkøb, men også et ideologisk projekt. I hvert fald ville Musk, at det er sådan vi skal forstå det. Det var nærliggende at tænke andre formål, – ikke mindst da tilbuddet kom få dage før Musk introducerede sin egen AI løsning. Flere analytikere spekulerede i, om buddet var et reelt forsøg på opkøb – eller snarere et strategisk træk for at påvirke OpenAI og det bredere AI-marked.
En kontant afvisning
OpenAI var dog ikke interesseret. Organisationen slog hurtigt fast, at den ikke er til salg. CEO Sam Altman svarede endda med en spids bemærkning på sociale medier, hvor han afviste buddet. Det siges at Sam Altman på X svarede “Nej tak, men kan vi købe Twitter for 9,74 mia.”
Udvekslingen understregede, at der ikke blot var tale om en forretningsmæssig uenighed, men om en dybere konflikt mellem to tidligere samarbejdspartnere. Konflikten har udviklet sig til juridiske stridigheder om virksomhedens retning og struktur.
En kæmpe retssag
Efter at købstilbuddet blev afvist i 2025, har Elon Musk eskaleret konflikten juridisk. Han kræver nu op mod 134 milliarder dollar i erstatning fra OpenAI og Microsoft. Hans påstand er, at OpenAI har “snydt” ham ved at bevæge sig væk fra nonprofit-formålet.
Samarbejdet med Microsoft er nemlig et andet stridspunkt. Microsoft har investeret massivt i OpenAI og integreret teknologien i en række produkter. Musk mener, at dette samarbejde giver Microsoft en uretfærdig fordel og strider imod OpenAIs oprindelige mål om at gøre AI bredt tilgængeligt. I hans optik er teknologien blevet koncentreret hos få store aktører frem for at komme alle til gode.
For os danskere lyder det hult. At OpenAI er kommerciel er vel logisk. At OpenAI ændrer strategi 4 år efter Musk er gået ud, burde de vel have ret til. At teknologien er koncentreret hos få, lyder som skørt argument, for Musk er jo selv en af dem. Retten skal finde ud af, om Musk har en bestridt rettighed, om han er en sur gammel mand eller om han her bekæmper en konkurrent.
Sagen er gået fra at være et dramatisk opkøbsforsøg til noget langt større. Konflikten mellem Elon Musk og OpenAI er ikke længere blot en personlig uenighed eller en kamp mellem to teknologigiganter. Den har udviklet sig til en principiel og juridisk strid om, hvad kunstig intelligens skal være – og hvem den skal tjene.
En juridisk kamp om kontrakt og tillid
Sagen går i retten planlagt til april 2026. I retssagen forsøger Musk at løfte konflikten fra holdninger til jura. Han anklager OpenAI for kontraktbrud og vildledning – altså at have ændret fundamentale vilkår efterfølgende uden at være ærlige om det.
OpenAI ser sagen helt anderledes. Organisationen afviser anklagerne og mener, at udviklingen har været nødvendig for at kunne finansiere og konkurrere på et område, hvor omkostningerne er eksplosive. Samtidig peger de på, at Musk selv tidligere har været åben over for en mere kommerciel tilgang.
En større kamp om fremtiden
Det er ikke kun en juridisk afgørelse, der venter. Det er også et spørgsmål om hård konkurrence om at dominere AI markedet. Og én ting er sikkert: Rivaliseringen mellem Elon Musk og OpenAI er langt fra slut. Musk overser måske, at mens han bruger kræfter på kampen for købe AI- OpenAI, vinder konkurrenter som Google, Antropic og Microsoft terræn.
Episoden siger meget om den intensitet, der præger udviklingen inden for kunstig intelligens i dag. Kampen handler ikke kun om teknologi og penge, men også om kontrol, værdier og visionen for, hvordan AI skal forme fremtiden. Det er et spørgsmål om, hvordan fremtidens kunstige intelligens skal udvikles, kontrolleres og deles med verden
21.03.2026 Indlæg på CXO2’s blog på www.CxO2.dk/blog
Dette er et led i en række indlæg om AI. Læs andre indlæg om AI her på bloggen:
OpenAI´s start
Open AI i intern krise
eller vælg kategorien AI i menuen og se mange flere.
Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM