Dette indlæg en en vejledning til at forstå søgeords erobring (på engelsk: Keyword Conquesting). Det er noget, du bliver udsat for hver eneste gang, du søger efter noget på internettet.
Dette indlæg forklarer, hvad det er, hvordan det fungerer, og om det er lovligt. Til sidst beskrives andre metoder, der bruges til at påvirke din adfærd på nettet.
Når man taler om disse emner, bruger man oftest de engelske begreber, derfor er de også konsekvent nævnt i dette indlæg.
Søgeords erobring / Keyword Conquesting
Når man søger efter en kendt tjeneste, kan man ofte opleve, at de øverste resultater ikke er den officielle side, man ledte efter, men derimod en annonce fra en anden udbyder. De har altså betalt for at blive vist, præcis når du søger på konkurrentens navn.
Deres landingssider er ofte designet til at ligne de officielle tjenester for at få folk til at tro, at de er landet det rigtige sted. Når man først har indtastet et spørgsmål, bliver man ofte mødt med et krav om betaling eller abonnement.
Conquesting er en markedsførings strategi, hvor en virksomhed forsøger at tiltrække kunder, der egentlig søger efter en konkurrent. Det kan ske ved at købe konkurrentens brandnavn som søgeord i Google Ads. En Google Ads plads kan være købt på mange måder, f.eks. via auktion, bud eller Googles vurdering af relevans. Når det sker i søgemaskiner via betalte annoncer, kaldes det keyword conquesting.
Nogle betaler dyrt for at bruge konkurrenters brandnavne. Søger du på Hotels.com, vil du ofte se Booking.com øverst.
Er søgeords erobring lovligt?
Søgeordserobring er en gråzone og et kontroversielt emne. I EU er det som udgangspunkt lovligt at købe annoncer på en konkurrents navn – f.eks. hvis Burger King køber annoncer på søgeordet “McDonald’s”.
Det kan dog være i strid med loven om vildledende markedsføring, hvis annoncen er formuleret således, at den bevidst ligner et andet produkt for meget. Hvis annoncen direkte forsøger at udgive sig for at være konkurrenten (impersonation), overtræder det også Googles egne regler. Google fjerner løbende disse annoncer, men nye dukker ofte op med det samme. Man må hverken krænke varemærker eller vildlede forbrugerne.
Det bliver ulovligt, hvis forbrugeren ikke tydeligt kan se, hvem afsenderen er, der skabes forvekslingsrisiko, eller det er snyltning på en andens renomé.
URL erobring / URL Hijacking
En anden måde du kan blive snydt på er URL erobringer (på engelsk: URL Hijacking). Her forsøger man at “erobre” dit forsøg på at ramme en bestemt webside (URL) ved at få dig til at tro, at du er landet på den ønskede hjemmeside. Man forsøger at narre brugeren til at tro, at han kom ind på den ønskede hjemmeside.
Et eksempel er Google Maps som alle bruger. Skriver du bare Maps eller Maps.com, ser du ikke Google Maps men et amerikansk GIS firma. Maps.com er et legitimt firma, der “bare” har valgt et navn tæt på Google Maps. Noget tilsvarende findes på dansk: skriver du “Maps.dk”, lander du hos det danske firma Geoinfo.
Svindlere opretter ofte sider, der minder om officielle myndigheder, f.eks. skat-kommune.dk eller support-skat.dk. Da folk ofte er lidt autoritetstro eller nervøse, når det gælder skat, udnytter svindlerne dette til at bede om MitID-oplysninger eller bankdetaljer under dække af, at man skal have penge tilbage.
De nævnte eksempler er formentlig lovlige. Men går man længere kan det blive ulovligt vildledende eller omgåelse af varemærkning. Derudover har Google og andre søgemaskiner sine egne etiske regler.
URL forvirringer
Der er også tilfælde som ligner URL erobring, men bare er navnesammenfald, fordi nogen har forberedt sig dårligt. Et eksempel er Google AI produkt Gemini (gemini.google.com). Skriver du f.eks. blot “Gemini” i adressefeltet, lander du i dag på gemini.com, som er en kryptovaluta-platform – altså noget helt andet. Her er der faktisk ikke tale om “erobring” i ond tro. Gemini.com (kryptobørsen) ejede domænet før Google omdøbte deres AI til Gemini. Det er snarere et eksempel på en navnesammenstød, hvor Google har valgt et navn, som en anden allerede havde rettighederne til på nettet.
Et klassisk eksempel på URL-forvirringer er Nissan. Hvis du skriver nissan.com, forventer du at finde den japanske bilproducent. Men i årtier mødte man en lille computerforretning ejet af en mand ved navn Uzi Nissan.
Alternativ til X metoden
Begrebet dækker over det typisk er sammenligningssider, hvor et firma forsøger at positionere sig op imod en konkurrent. Det kan bedst forstås med et eksempel: BMW kunne på sin side lave en indlæg med teksten eller søgeordene “Et alternativ til AUDI”. Når man så søger på AUDI kommer så et hit op til BMW´s hjemmeside.
Der er set mange eksempler, man kan lave helt gratis. Søgte du på “Asos udsalg” havde konkurrenten Zalando engang brugt det som søgeord. Mange bruger den såkaldte “Alternativ til X”-landingsside”, BMW kunne f.eks. helt lovligt skrive “Alternativ til AUDI” som søgeord, så kom du på BMW´s side, når du søgte på AUDI.
Også her må man sige det formentlig er helt lovligt. Men går man for langt, kan det blive ulovligt vildledende eller omgåelse af varemærkning. Derudover har Google og andre søgemaskiner sine egne etiske regler.
Stjæle domænenavn / Cybersquatting
Når man køber et domæne, der er identisk med et brand, man ikke ejer (f.eks. hvis jeg købte danskebank.net).
Cybersquatting er den digitale udgave af at “besætte” en ejendom, som man ikke ejer, i håb om at tjene penge på den senere. Kort fortalt handler det om, at en person (en “squatter”) registrerer et domænenavn, som er et beskyttet varemærke eller et kendt personnavn, uden selv at have rettighederne til det. Det kan være man vil kapre trafik,, forsøge afpresning/salg eller skade et omdømme.
Det er som regel ikke lovligt. Hvis du ejer varemærket “Palle’s Pølser”, og en anden registrerer pallespoelser.dk uden at have en saglig grund (f.eks. at han selv hedder Palle og sælger pølser), så vil Domæneklagenævnet næsten altid tvinge personen til at overdrage domænet til dig. Internationalt findes organisationen ICANN , som er et voldgiftspanel og sætter rammer for at afgøre om et domæne er købt i “ond tro” (bad faith) og ligner et eksisterende varemærke.
Stavefejls anvendelse / typosquatting
Typosquatting er en anden metode til at erobre trafikken fra den rigtige side, at stjæle trafik ved at udnytte dine tastefejl (på engelsk: typosquatting). Altså at lokke dig til at gå ind på en anden side end du ville. Den simpleste form er, at nogen registrerer populære siders navn med en enkelt stavefejl i URL navnet. De mest kendte er et glemme et enkelt “o” i Google eller Facebook, så lander du et andet sted. de udnytter bare at vi skriver forkert.
Det fungerer ved, at svindlere eller konkurrenter registrerer domæner, der minder ekstremt meget om de rigtige sider, i håb om at brugeren taster forkert.
Typosquatting kan være ulovligt, hvis det krænker varemærker eller bruges til phishing (identitetstyveri).
Tips til at undgå fælden
- Kig efter mærkater: Hold øje med ordene “Annonce”, “Sponsoreret” eller “Sponseret” ved de links, du får frem.
- Spring de første resultater over: De første 2-3 resultater på Google er i dag ofte betalte annoncer fra tredjeparter. Det organiske (ægte) link ligger ofte lidt længere nede.
- Tjek URL’en: Se efter stavefejl i adresselinjen og undersøg, hvem der rent faktisk står bag siden, før du indtaster oplysninger eller betaler.
- For virksomheder: Man bør registrere domæner med de mest sandsynlige stavefejl af ens eget navn og dirigere den trafik ind på den rigtige side, så andre ikke gør det.
Conquesting: en strategi, hvor man forsøger at erobre konkurrentens kunder. Det kan være eksemplet “altenativ til x” i sin tekst.
Det ser ud til som udgangspunkt at være lovligt.
Keyword Conquesting: Man betaler for konkurrents brand-søgeord i søgemaskiner eller køber Google Ads med konkurrentens navn som søgeord.
Det kan være lovligt, så længe man ikke vildleder ift. markedsføring og varemærkeregler.
Typosquatting: At fange trafik via stavefejl eller registrer navne tæt på konkurrentens URL
Det er ofte ulovligt, da man bryder varemærkeretten. især hvis man tjener penge på det eller forsøger at sælge domænet tilbage.
03.02.2026 Indlæg på CXO2’s blog www.CxO2.dk/blog
Læs bloggens andre indlæg om AI
Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM