Politikerne, aviserne og TV blander indsatser mod pesticider og nitrat i drikkevand sammen. Vi vil fra Boeslum Bakker Vandværk gerne hjælpe lidt med forståelse om drikkevand, forsøgt som upolitisk forbrugeroplysning.
I debatten om drikkevand tales om sprøjteforbud og nitratforurening. Men det er vigtigt at forstå, at det handler om to forskellige typer problemer i grundvandet.
Pesticider er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. Pesticidrester siver ned i grundvandet og ender i drikkevandet. Pesticidproblemet kan løses ved at ophøre med brug af bestemte stoffer i bestemte områder. Derfor ønsker en række politikere at begrænse brugen med et Sprøjteforbud. Det vil betyde, at landmænd ikke må bruge pesticider (sprøjtemidler) i særligt sårbare områder. De kaldes SGO = særligt grundvandsdannende områder. Det er ikke alle pesticider, der stammer fra landbruget. Eksempelvis stoffet DMS, som er et nedbrydningsprodukt fra svampemidler i f.eks. maling, ses også i mange vandboringer.
Nitratforurening kommer derimod primært fra gødning – især kvælstof i husdyrgødning og kunstgødning. Når planterne ikke optager alt kvælstoffet, kan det udvaskes som nitrat og sive ned i grundvandet. Lerlag i undergrunden forsinker nedsivningen. Hvis det mangler, så siver nitrat hurtigere igennem jorden. Det er især gældende fra Norddjurs og op forbi Aalborg.
Grænseværdi for Nitrat er 50 mg, og en ekspertgruppe anbefalede i december 2025 at sænke den til 6 mg/L. Mange boringer er i givet fald straks uanvendelige. Mange vandværker kan ikke levere “lovligt” vand. I Nordjylland er der f.eks. målt op til 40 mg og i Grenå over 20 mg, altså under grænseværdien på 50, men flere gange den foreslåede nye grænseværdi.
Indsatsen mod de to problemer med drikkevand kræver forskellige løsninger.
Indsatsen mod pesticider
- Myndigheder kan forbyde eller udfase bestemte midler i sårbare områder. Forskerne taler om, at 4 % af Danmark er sårbare grundvandsdannende områder (SGO).
- Begrænsning af pesticider er ikke et beskrevet mål i ”Grøn Trepart”, men det kan have en effekt.
- Reduktion af pesticider hjælper ikke på drikkevandet nu, men på det vi pumper op om 20-30 år.
- Kortlæg alle forureningskilder, – der er mange kilder udover landbrug.
Indsatsen mod nitrat
- Større udnyttelse af efterafgrøder, så man bruger kvælstof inden den siver ned
- Regulere husdyrproduktion i bestemte områder
- Regler for udbringning af gødning/gylle, dvs. hvor og hvor meget
- Nitratbelastende områder kan tages helt ud af intensiv dyrkning (et mål i ”Grøn Trepart”)
- Gennemsnitsmodellen – man blander vand fra gode og dårlige boringer
Her taler vi om nitrat i drikkevandet. Nitratforurening af å, sø og hav er en helt anden historie, dvs. andre årsager og andre effekter, som ikke behandles i dette indlæg.
Mange blander BNBO og SGO sammen
Vandværker og kommuner har arbejdet med BoringsNære Beskyttelses Områder (BNBO) i flere år. Det handler om beskyttelse lige omkring boringerne, meget små områder, måske 100 meter, ud fra hvordan vandet strømmer i jorden. Formålet er at beskytte mod hurtig forurening direkte ned i boringen. I det areal er der strikse regler for jorden, der er i mange kommuner allerede sprøjteforbud. Man mener BNBO udgør måske 0,1 % af landet.
I artiklen ovenfor taler vi om Særlige Grundvandsdannende Områder (SGO). Det er det der er kommet i fokus nu. SGO områder er meget større områder, hvor grundvandet dannes og kan ende som drikkevand. Det kan være et stort opland til et vandværk. Formålet er at beskytte grundvand på lang sigt. Med SGO taler man om 4 % af landet.
Det langhårede forklaring
Nitrat typisk et løbende udvaskningsproblem, mens pesticider ofte er et langvarigt forureningsproblem, der kan dukke op i boringer årtier efter brug. Forskerne udgav en analyserapport i dec. 2025, og det satte gang i debatten.
Forureningen er et kompliceret område, – så kompliceret at der ikke er viden nok. Selv forskere er uenige om årsag og virkning.
Pesticider
Pesticider bevæger sig langsomt gennem jorden, så nye restriktioner tage lang tid, før de får effekt, Men de skal beskytte drikkevandet langt ud i fremtiden.
Pesticider opfører sig meget forskelligt afhængigt af det konkrete stof. Mange pesticider binder sig til organisk materiale eller ler i jorden og noget af det nedbrydes biologisk eller kemisk i jordlaget. Pesticider bevæger sig derfor ofte langsomt ned gennem jorden. Derfor kan pesticidrester nogle gange findes i grundvand op til 40 år efter, at midlet er blevet brugt eller endda forbudt.
Pesticider stammer fra mange kilder, ikke kun landbruget. Noget er fra ældre midler, som ikke længere bruges. Noget dannes af biologiske processer fra planter. Og noget stammer fra industrien. Og noget fra gamle lossepladser.
Nitrat
Nitrat er vandopløseligt og binder sig næsten ikke til jordpartikler. Når regnvand bevæger sig ned gennem jorden, følger nitrat derfor let med. Det betyder nitrat kan udvaskes relativt hurtigt fra rodzonen, især sandede jorde giver høj nitratudvaskning. Processen fra kvælstof til nitrat under nedsivningen er kompliceret og afhænger af geologiske forhold.
Nitrat siver derimod hurtigere gennem jorden end pesticider, derfor kan effekten af restriktioner på nitrat ofte ses hurtigere. Men er der nitratproblem i drikkevand nu, er der ikke andre veje end at rense drikkevandet.
Afslutning
Politikernes snak om sprøjteforbud ikke har noget med nitrat at gøre. Der skal ske forskellige indsatser, afhængig af fokus er på nitrat eller pesticider.
Nitrat forurening reduceres ved, at der tilføres mindre kvælstof i områder, hvor drikkevand dannes. En forbedring kan virke efter få år.
Pesticid forurening reduceres ved at reducere brugen af pesticider i områder, hvor drikkevand dannes. En forbedring kan først måles i drikkevandet om 20-30 år. Den politiske fortælling om, at et sprøjteforbud hurtigt kan redde danskernes drikkevand, holder kun på lang sigt. Primært fordi forureningen allerede er på vej gennem jorden og i øvrigt ikke kun kommer fra landbruget.
Her og nu er der kun en ting at gøre. Rense vandet, hvor det gode vand ikke længere er.
Det må ikke være en hetz mod landbruget. Vi har brug for fødevarer og brug for eksporten. Vi har brug for dansk produktion. Det hjælper ikke, at presse fødevare produktionen til lande, der ikke har styr på noget og forurener meget mere. Men find en balance. Sæt ind mod alle forureningskilder. Vi har brug for drikkevand nu og om også om 50 år.
Så Troels, Ida, Jylland-Posten, Cecilie m.fl.: Sprøjteforbud løser ikke nitratproblemet, sprøjteforbud handler om pesticider. Sprøjteforbud skal gælde SGO, altså 4 % af DK, ikke 100 %. Og nitrat og pesticider kræver 2 forskellige indsatser. Og nye regler giver ikke rent drikkevand her og nu.
| Boeslum Bakker Vandværk leverer billigt vand og godt vand. Nitrat her er det langt under grænseværdien, i seneste måling var det 0,35. Mht pesticider klarer vandværket sig også godt, men ingen ved noget om fremtiden. Når vi pumper vand op fra undergrunden, har det været 40 – 60 år om at komme derned, så kvaliteten af vandet afhænger af forurening for mange år siden. Vandet bliver altså dårligere, fordi man forurenede for mange år siden. |
Læs mere hos DVV og hos DR
af Ivan Munk, Boeslum Bakker Vandværk 10. marts 2026
Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM