Fokus på IT-rådgivning

CxO2 services tager udgangspunkt i rådgivning om IT-strategi, it-ledelse og digitalisering. Fokus er at være top-ledelsens eller IT-ledelsens rådgiver og katalysator i it-strategiske spørgsmål og digitalisering.

It-rådgivning og CxO2-services kan mere specifikt handle om nedenstående emner:

Fokus på teamudvikling

Ligesom bilen kommer til regelmæssig service har teamet godt af via workshops og seminarer at få justeret mål, processer og samarbejde. CxO2 services omfatter workshops sammen med teamet så det motiverer og udvikler samarbejde og processer.

Projektledelse i praksis

Projektledelse eller proceskonsulent ved mange typer projekter, f.eks. valg af løsning, fusioner, udvikling, opgraderingsprojekt eller indførelse af ITIL eller måske et nyt ERP-system. CxO2 services omfatter projektledelse eller at sætte projektet op med mål og plan.

IT-indkøb og indkøbsaftaler

Stor erfaring med forhandling og indgåelse af indkøb og indkøbsaftaler. Ring og hør om reference cases.

IT service management

Processer og discipliner, herunder ITIL og SCRUM. Kendte og aftalte processer, lavet sammen med dem der skal arbejde efter dem,  bidrager til effektivisering, kundeservice og lavere fejlfrekvens.

5G, Mobil og bredbåndsdækning

Geografisk udbredelse af mobildækning og bredbånd har været en opgave siden år 2000, og jeg har skrevet adskillige høringssvar, haft foretræde for minister og udvalg samt holdt indlæg på Digitaliseringskonferencer og organiseret orienteringsmøder i landdistrikterne.

Sociale medier (So-Me)

Er virksomheden endnu ikke godt repræsenteret på LinkedIn, Facebook eller Instagram kan vi rådgive om mulighederne og hjælpe det på plads. Man kommer langt med lidt rådgivning om IT-strategi og it-ledelse indenfor sociale medier.

Microsoft Dynamics NAV

Jeg har arbejdet med NAV projekter i mere end 20 år og været ansvarlig for en af landets største NAV løsninger, som inkluderer Lessor, Targit, Continia og SharePoint/WorkPoint.

Har du ikke en IT-chef så lån en

Er din virksomhed af en størrelse, hvor du ikke kan have en it-chef, kan du udfylde rollen alligevel. Jeg hjælper gerne på timebasis med analyse af forretningsunderstøttelse med IT og retninger der skal sættes.

IT og digitalisering i bestyrelse og ledelse

Lad os tage et par møder om hvor din SMV virksomhed er på vej hen. Hvem sætter retningen? Er det bestyrelsen eller direktionen eller virksomhedens krop, der skaber digitalisering og best fit produktudvikling? Jeg har set flere eksempler på strid om retningen mellem bestyrelse og direktion. Jeg har set flere eksempler på, at potentialet i markedet ikke udnyttes så det peger i retning af disruption. Årsagen kan være mange, måske dårlig ledelse, interne bremser, manglende strategi eller manglende kompetencer. God ledelse og god digitaliserings kompetence i bestyrelsen er et udgangspunkt. Et andet udgangspunkt – eller katalysator – kan være vi skal tage en god snak eller lave en workshop med de rigtige deltagere.

Mere inspiration kan findes indirekte via CXO2 bloggen

Del gerne til dine kontakter:
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •