Pixabay landbrugsrobot
landbrugsrobot med overvågning

Produkter indenfor landbrug var et af de 5 temaer på Robotmessen R-24. Men på denne messe var der mere teknologi til landbrugsrobotter end færdige robotter. I indlægget Robotmessen R-24 beskrev jeg messen. I indlægget Robotter på R-24 blev vist nogle eksempler indenfor industri og produktion. I dette indlæg vil der være eksempler på, hvordan landbrug var repræsenteret på messen, og et bud på hvordan det står til med robotter i landbruget.

Auto-Turf

Vektor Dynamics https://vektordynamics.dk/products/autoturf_premium.html kalder selv deres Auto-Turf for “Verdens første CE-godkendte landskabsrobot”. Den er GPS-styret plæneklipper, selvkørende og uden kanttråd og uden behov for opsyn. Det kan være en løsning for parker og sportspladser, hvor flere almindelige rotorklippere i parløb ikke slår til. Man kan få dynamisk status på en App, men programmeringen ser (desværre) ud til at foregå via touchskærm på maskinen.

FarmDroid

Række-behandlende robotter er mest udbredt indenfor økologisk landbrug, men https://farmdroid.com/ går nu efter konventionelt landbrug med deres robotter. FarmDroid er en fuldautomatisk, soldrevet mark-robot, der automatiserer såning og plantebeskyttelse. Ved at bruge højpræcision kender den med en nøjagtighed på 8 mm afgrødernes placering ved såning og udfører efterfølgende mekanisk ukrudtsbekæmpelse både mellem rækkerne og inde i rækkerne. Den unikke præcision ved såning gør det muligt at rense afgrøden tæt på, og derved minimere eller helt eliminere behovet for manuel ukrudtsbekæmpelse.

Nu kan den ikke bare luge mekanisk, men også udføre positionssprøjtning, så de mener at spare 90 % af sprøjtemidlet. Robotten giver et lille sprøjt pr plante, idet den har styr på ikke bare rækken men også den enkelte plante. Positioneringen sker via GPS sammen med en basisstation, der rækker op til 10 km.

FDarmDroid
FarmDroid

Landbrug og robotter

Der er ingen tvivl om, at det danske landbrug er presset fra mange sider. Uanset om man ser på handelsbalancen, beskæftigelsen eller i større perspektiv at skaffe fødevarer til den stigende befolkning, burde landbruget være respekteret og mere anerkendt. Det er ikke lykkedes for branchen, Landbrug & Fødevarer og rådgivningsbranchen at positionere deres erhverv i miljøforkæmpernes og borgernes opfattelse. Det levner plads til, at politikerne løber efter folkemodstanden og scorer billige point. Og at forbrugerne misinformeres. Men producenterne kæmper videre for rentabel produktion, så det er godt, at der er masser af hjælp at hente til effektivisering af produktionen.

Hvor vi hidtil har set maskinerne blive større og større, kan der spores en anden bevægelse ved robotter. De er så billige i produktion, drift og mandskab, at de er rentabel i brug som meget mindre maskiner. Det betyder så også mindre traktose. Det er nemmere at få teknologien i anvendelse, når man kan starte småt.

Væk fra stordrift

Maskinernes størrelse og monokulturel dyrkning, med kæmpe store marker og specialiserede landbrug går hånd i hånd. Det er effektivt, men ikke godt for biodiversiteten. Men robotterne kan ændre på dette paradigme, det kan (igen) blive rentabelt med med mindre enheder. Ligesom i en industrihal i dag, kan markerne fyldes med robotter. De kan luge, høste og tjekke for plantesygdomme og skadedyr og punkt-sprøjte, hvor det er nødvendigt.

Robotmessen R-24 er og var ikke en landbrugsmesse eller robot landbrugsmesse. Det foregår andre steder. Men der var udveksling af viden og innovation internt i robot- og maskinbranchen, så vi var i de første led af fødekæden til nye landbrugsrobotter.

En af dem der har fokus på innovation er DTU med projektet SAVA (Safe Automation Vechicles for Agriculture). Det handler om samarbejdende robotter, hvor samarbejdet ikke er så meget menneske/robot som ved Cobots, men samarbejde robotterne imellem.

Med automation, droner og robotter kan man reducere det manuelle arbejde og samtidig effektivisere og gøre produktionen grønnere. Robotter kan reducere lugearbejdet med 90 %, og så er det ikke længere kun interessant for økologisk produktion. Det bliver det også for konventionelt landbrug, hvor forbruget af sprøjtemidler kan reduceres.

For mange år siden var målet, at censorer foran på traktoren med billedgenkendelse og styring med kamera kunne bestemme jordbehandlingen bag på traktoren. Nu ses eksempler på, at GPS styringen er utrolig detaljeret (nu +/- 2 cm mod engang +/- 60 cm) kombineret med lagring og transmission af geografiske data. Det gør robotterne “klogere” ude i marken eller inde i stalden. Når først datagrundlag og position er i orden, er det frit slag for innovative robot- og maskindesignere.

Fra sporadiske forsøg til drift

Men det danske landbrug hænger i bremsen, måske netop pga. den specialiserede produktion med store marker og store maskiner som nævnt ovenfor. Når vi spørger om salgstal hos en af landbrugsrobot-leverandørerne, var svaret “vi har solgt 10.000 men kun 60 stk. i DK”. Det store gennembrud kommer måske først, når teknologien og accepten er til, at landbrugsrobotter kan være selvkørende uden at en person skal overvåge den imens. Mens anvendelsen af robotter i industri og medicin er helt generelt udbredt, er landbruget kun på vej op af hype-kurven.

Mere fokus på positionsbestemmelse, sensorer, data og billedbehandling sammen med behovet for biodiversitet og reduktion af pesticider skal det nok komme. Og så skal sikkerheden på plads, bl.a. ved hjælp fra infrarøde og termiske kameraer.

Og så handlede det her mest om robotter i planteproduktion, – det kunne også have været i stalden eller i forarbejdningsprocesserne, men der står efter sigende meget bedre til.

Ikke intelligente, men yderst funktionelle robotter som malkerobotter, er f.eks. for længst allemandseje. Siden Lely præsenterede Lely astronaut i starten af 1990´erne, er malkerobotter kommet med forbedret teknologi til automatisk genkendelse af køer, præcis malkning og dataindsamling om sundhed og præstation for hver ko, foruden realtime analyse af mælkens kvalitet.

Jeg vil til sidst spørge ChatGPT om, hvad man gøre for at udbrede brugen af robotter i dansk landbrug, svarer den med en række tiltag.

ChatGPT´s svar

  1. Fremme forskning og udvikling: Investering i forskning og udvikling af robotteknologi specifikt rettet mod landbrugssektoren kan bidrage til at forbedre robotternes ydeevne, pålidelighed og omkostningseffektivitet.
  2. Uddannelse og træning: Tilbyd kurser, workshops og træningsprogrammer til landmænd og landbrugsarbejdere for at styrke deres evner til at bruge og vedligeholde landbrugsrobotter. Uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer kan spille en central rolle i at facilitere denne træning.
  3. Økonomiske incitamenter: Etabler incitamenter, såsom skatteincitamenter, tilskud eller økonomisk støtte, der reducerer de økonomiske barrierer for landmænd, der ønsker at investere i robotteknologi. Dette kan gøre det mere attraktivt for landmænd at vedtage robotter i deres drift.
  4. Demonstrationsprojekter: Organisér demonstrationsprojekter og pilotprogrammer, hvor landmænd kan se og prøve forskellige typer landbrugsrobotter i aktion på deres egne eller nærliggende gårde. Dette kan hjælpe med at øge bevidstheden om robotternes fordele og vise deres praktiske anvendelighed i forskellige landbrugsmiljøer.
  5. Styrkelse af samarbejde: Fremme samarbejde mellem landmænd, teknologivirksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder for at skabe et miljø, hvor viden og erfaringer om brugen af robotter kan deles og udveksles frit.
  6. Regulatorisk tilpasning: Tilpas lovgivningen og reguleringsrammerne for at imødekomme de særlige behov og udfordringer ved brugen af robotter i landbruget. Dette kan omfatte udvikling af standarder for sikkerhed og interoperabilitet samt forenkling af tilladelsesprocedurer.

Vi er på rette vej

Ved at kombinere disse tiltag kan man jf. ChatGPT bidrage til at skabe et mere gunstigt miljø for udbredelsen af robotter i dansk landbrug. Og man kan realisere de potentielle fordele, som denne teknologi kan tilbyde, herunder øget effektivitet, bæredygtighed og arbejdsmiljø.

Det er mit indtryk, at det går godt med pkt 1 og 4, mens netop pkt 5 var i fokus på denne messe.

Marts 2024 – Indlæg på CXO2’s blog www.CxO2.dk/blog

Læs mere i indlægget Robotmessen R-24
Læs mere i indlægget Robotter på R-24
Find Robotmessen på R-24 (roboticsevent.eu) og på Facebook

Dette er et led i en række indlæg om Robotter.
Læs andre indlæg ved at vælge kategorien Robotter i menuen.

Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG 
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM

Robotter i landbruget på R-24
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: