robot på r-24
r-24 messen

Robotmessen R-24 var godt besøgt, men på nogle tidspunkter var der flere robotter end gæster. Der var et rigt udbud af især nye produkter. I artiklen robotmessen R-24 beskriver jeg messen og de automatiseringsområder, den dækkede. I dette indlæg vil jeg slå ned på en række eksempler fra messen. Det er snapshots af interessante robotter på R-24, for at vise bredden og alsidigheden af forventninger til at udstille på messen.

Formhand gripping pads

Det er ikke altid de store komplekse ting man fascineres af. Her var det “Granulate filled deformable gripping pads with vacuum“, – pads bløde som en svamp og som former sig efter den overflade, den skal gribe fast i. Det er tilbehør til cobots og robotter i mange industrier, uanset om det er produkter, der kun tåler nænsom berøring eller ikke menneskelig berøring. De viste den flytte rundt på en ananas, buede pladestykker og komponenter i mange faconer og materialer https://www.formhand.de/en/.

formhand på r-24

Japanske fingre

Takashi Yamaji fra Det japanske firma NSK viste robot fingre, der lignede menneske fingre. Det var som at programmere sin egen pegefinger. Også her for at skaffe kontakter industri til industri. De er repræsenteret af NSK Europe i Tyskland, men søgte interesserede partnere. https://www.nskeurope.de/de.html

NSK robot på r-24
NSK fingers

AMR Sweeper fra O-Robotics

Founder Alf Olsen fra O-robotics viste en fiks lille prototype, der via 4 motorer kan betjene 2.000 m2 på en time. Den navigerer via satellit med 2 cm nøjagtighed. Det kan f.eks. være som fejemaskine i en fabrikshal eller rengøring af en boligforenings lange flisegange. Man fremhævede den enkle programmering. Det var en prototype og netop anvendelsen og udstyr på den, er op til de partnere, som O-robotics søgte via messen. Det var et godt og synligt bevis på, hvordan man kan række ud efter samarbejdspartnere.

AMR robot på r-24
Alf Olsen og AMR Sweeper

Makin

Maskinstyring på byggepladsen, så gravemaskinen kan styres via en visualisering af projektet i tidstro 3D kort på en robust skærm. Det er et godt eksempel på, at man taler om software og ikke gravemaskiner. Brian Møller fra Makin kunne vise en brugervenlig grafisk maskinstyring, der både integrerer kortdata og leverer tidstro dokumentation. I Danmark er den repræsenteret af Maxpartner Aps.

Makin  på r-24
Blikfang for Makin
Makin
Makin

Dia-tech

Her måtte man hen og klappe helt ordinære kolllaborative robotter. Enkelt udpakning og opsætning, – lige før jeg overvejede at sammenligne med Gør-Det-Selv bladet eller en IKEA udpakning. Se 3 min video.

robot på r-24
Robot med silkeblødt surface

Læs eksempler på robotter i indlægget Robotter i landbruget

Teknologier

Udvikling af forbedrede komponenter som sensorer og billedbehandling sker fortsat. Og det sker i takt med konvergering af fortsat udviklede teknologier som:

  • Cobots – kollaborative robotter- er stadig under udvikling. Smarte pads og gribere, sensorer og bedre software og smartere mekanik gør samarbejdet mellem robot og bruger både hurtigt og sikkert.
  • Robotvirksomhederne anvender nu AI til at gøre programmeringen mere intuitiv, så krav til brugernes programmeringsfærdigheder bliver mindre. Det er afgørende for øget udbredelse.
  • Mobile robotter synes at være de mest simple, for hvor svært kan det være at flytte en kasse eller palle fra A til B. Men rent faktisk er effektivitet og sikkerhed her afgørende for den samlede produktionstid. Bedre mobilitet og bedre sensorer og mere digital integration foruden kameraer og billedgenkendelse bliver ved med at rykke på markedet.

Humanoider

humanoide

Menneskelignende robotter (humanoider) er ikke kun blikfang, underholdning eller fra Anders And blade. De menneskelignende (med et kæmpe forbehold for “lignende”) robotter med en enkelt funktion med tale og enkle bevægelser har vi set i mange år, f.eks. i udenlandske lufthave, – også på danske hoteller og sågar i en sushi-bar i Aarhus. LG i Sydkorea var tidligt i gang, og vi husker måske Hubo og FX, der et stykke af vejen bar OL-faklen under Vinter-OL i Seul.

Men der er kommet flere bevægelser på og bedre styring med sensorer, så man nu kan tale om interaktion. Med arme og ben kan robotterne løse enkle opgaver a la mennesker, og skabt til at kunne fungere i miljøer, der er beregnet for mennesker. Heldigvis er vi på vore breddegrader mere fokuseret på bevægelserne end at pakke dem ind i plast og glasfiber for at ligne en krop. Markedet er splittet mellem dem, der tror den næste disruption er gemt her versus dem, der siger det er et wildcard, ligesom tidligere års snak om intelligente køleskabe.

Marts 2024 – Indlæg på CXO2’s blog www.CxO2.dk/blog

Læs mere om robotmessen

Dette er et led i en række indlæg om Robotter.
Læs andre indlæg ved at vælge kategorien Robotter i menuen.

Sådan abonnerer du på indlæg i denne blog:
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG 
eller besøg Facebook udgaven og tryk SYNES OM

Robotter på R-24
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: