måden du brokker dig på. ged fra pixabay

Det er ikke det at du brokker dig, det er måden du brokker dig på.

Konstruktiv kritik er OK. Uenighed er OK. Det kan også være OK at brokke sig. Det er mere måden du brokker dig på, for brok på sociale medier kan være konstruktiv, men det kan også være ond, stødende, nedladende, irriterende eller bare ufatteligt dumt. En dårlig tone kan ødelægge debatten.

Brok og dårlig tone er noget, som mange ikke gider at læse og tænker ”åh nej, endnu en useriøs kommentar“.

Den dårlige tone er utilfredshed koblet med afmagt. Gør man det ofte, bliver det en vane og livsstil, og så er tilværelsen præget af afmagt og negativitet. Det er et livssyn, som er usundt i længden.

Brok trives på mange medier

Brok på sociale medier

De seneste år har brok på sociale medier udviklet sig, så nogle få procent af befolkningen dominerer med onde, stødende, nedladende eller uforskammede kommentarer. Tonen er blevet meget hård. Den trives på alle sociale medier med Facebook i spidsen.

Men det er ikke kun Facebook, det er også på Twitter, Instagram, og TikTok. I takt med at politisk debat (desværre) kommer ind på LinkedIn, er det også der.

Hvem brokker?

Man tror, at man har ret til at svine andre mennesker til. Men ”man” er heldigvis en mindretal, men dette mindretal dominerer i stigende grad debatten på medierne.

En TV2-medarbejder har undersøgt det og mener, at det i høj grad er folk over 50 år. Det holder nok ikke helt, men det er mere de voksne end de unge. Men det er vigtigt at tænke på, at langt de fleste er i stand til at kommentere på medierne uden at ty til grimt og nedladende sprog.

Råd til brok

Prøv at tænke dig om, inden du bruger nedladende sprog. Har du et argument, så kom med det fremfor at svine en anden til.

Før i tiden skulle man skrive et brev eller læserbrev. Det tog tid og krævede omtanke. Det blev nemmere med en e-mail, for nu kunne man hurtigt skrive og sende uden at tænke efter. Et godt råd for brok-mail var at gemme den som kladde og læse den en ekstra gang før afsendelse. Med sociale medier er det blevet endnu mere her og nu.  Man kan fyre sin kommentar af uden yderligere overvejelse, og måske endda anonymt.

Læs råd til den gode debat: Konkrete råd til en god tone.

Brok kultur

Den Danske Ordbog definerer ordet brok som ”at beklage sig (urimeligt), at udtrykke utilfredshed eller kritik (på en højlydt, sur eller anklagende måde)”.

Livsstilsekspert Henrik Byager i Søndagsavisen: ”Det er en kultur, vi har udviklet. Brok er blevet en dansk omgangsform. Vi lever i et samfund, der har lært os at være kritiske og stille krav. Det betyder, at der ikke skal meget til, før omgivelserne ikke lever op til vores forventninger – og så brokker vi os. Og så er der nogle, der ikke kan skrive uden at tilsvine den, der kommenteres om eller til. Det er få, men deres indsats kommer til at dominere medierne.”

Et  brokkehoved får kun anerkendelse af ligestillede. De fleste tager afstand.  Cand. mag. Ianneia Meldgaard har skrevet ”Brokkehovederne er med til at trække energien nedad, at sætte en kæp i hjulet på alt det, som ildsjælene og de begejstrede er med til at bygge op – og brokkeriet sætter konstant fokus på det, der ikke fungerer frem for det, der fungerer. Enhver form for brok bliver mødt med stor skepsis og manglende accept.

Fra brok til bræk

Medieforsker Lars Holmgaard Christensen var en af de første, der begyndte at kalde dårlig brok for bræk. Han beskrev, at brok er den positive, argumenterende og konkrete ytringsform vedrørende samfundsanliggender, modsat bræk, som omhandler menneskers private og personlige utilfredsheder. Han mener, at vi i det offentlige rum påtager os ansvar, som slet ikke tilhører os, og som vi ikke kan håndtere.

I kronikken ”kom lad os brække os”  i Information 2016 stod ”brok er ikke længere er nok, så nu brækker vi os, når vi debatterer. Men det kommer der bare ikke særlig mange konstruktive løsninger ud afNår man brækker sig over noget eller nogen, er der tale om negativt at tilkendegive en indre følelse, en følelse styret af kontroltab. At brække sig verbalt handler om egne fordomme og arrogante formodninger, ikke oplysning eller rationel fornuft”.

Personligt synes jeg, at ordet ”bræk” er en dårlig benævnelse. Jeg vil hellere kalde det brok i en nedladende tone, ofte med tilsvining og personangreb. Og som nævnt om ordbogen ovenfor dækker ordet brok vel godt nok.

brok på sociale medier tager overhånd

Læserne hopper fra

Jakob Linaa Jensen skrev, at “mange på for eksempel Facebook ønsker en saglig debat, mens andre bare ønsker at råbe højt. Men da den sidste gruppe tegner sig for 90 procent af indlæggene, betyder det, at de fuldstændigt dominerer“.

Den hårde tone påvirker debatformen, og fjerner fokus på sag og indhold. Det kan blive så personligt, at den, det går ud over, kan blive stødt eller såret og med rette føle det som et personangreb.

Undersøgelser viser, at mange forlader mediet eller i hvert fald debatten, fordi de ikke orker at se den voldsomme debat. Faktisk forlader unge mennesker Facebook helt, bl.a. fordi de ikke gider den debat. Her er de voksnes rollemodel helt spillet fallit. Og de unge er koblet af  et stort debatmedie. Når tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten, har vi et demokratisk problem.

Nu er det nok

I Berlingske Tidende 16/3/21 siger Statsminister Mette Frederiksen (S) ”Det har taget overhånd. Det er kammet over, den måde vi diskuterer med hinanden på på sociale medier i Danmark. Det er taget til og har vokset gevaldigt frem i den seneste tid. Dette forhold er en ualmindelig vigtig diskussion”.

Faktisk satte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede i 2015 fokus på det i sin nytårstale, hvor han opfordrede til en bedre debattone også med dem, man er uenig med.

Dronning Magrethe kom med en velment og flot opfordring i nytårstalen 2018 med udtalelsen “jeg frygter, at eftertanken og omtanken bliver glemt. Man er online hele tiden, men man glemmer, at der faktisk er et menneske i den anden ende. Det er så nemt at skrive en kommentar eller dele et billede på de sociale medier, som kan være krænkende og efterlade dybe spor“.

Hvad gør vi?

Løsningen er ikke løftede pegefingre, men oplysning som, jeg håber dette indlæg læses som. Og så er det vigtigt at gå foran med et godt eksempel, hvor man lytter til modpartens synspunkter – uanset, hvor uenig man i udgangspunktet, og så kommenterer efter overvejelse og omtanke. Og lader være med at kommentere, hvis man ikke kan bringe tråden noget fornuftigt.

Men det bliver tilsyneladende værre og værre på trods af, at denne debat har kørt i mange år. Så der skal fokus på det igen.

Mere om debat på sociale medier

Hos Forskerzonen diskuteres hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had

I Magasiet Liv diskuteres sådan skader det dig selv og folk omkring dig, når du brokker dig

Call Me tog ansvar og  kørte for nogle år siden en flot kampagne.  Vi lever af kommunikation, og vi tror på, at god tone er altafgørende for, at vi trives som mennesker og kan udvikle os, skrev de i kampagnen tal ordentligt.   

Brok er ikke kun på de sociale medier, det trives også på arbejdspladser og i kundeservice. Her er det en del af almindelige ledelsesuddannelse, hvordan man håndterer brokkehoveder. Men der handler det mere om tendens og mængden, og ikke så meget nedladende sprog, som på sociale medier.

Disclaimer

Nogle læsere mener måske, at dette indlæg er brok over at andre brokker sig. Det er ikke tænkt sådan, men der er tilstræbt empatisk og forklarende videndeling. Så godt som man nu kan, når man netop analyser og kommenterer tonen på sociale medier.


Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog på www.CxO2.dk/blog

Brok på sociale medier
Del gerne til dine kontakter:
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Annonce

Annonce
Tagget på:                     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *