Det er ikke det, at du brokker dig, det er måden du brokker dig på.
Konstruktiv kritik er OK. Uenighed er OK. Det kan også være OK at brokke sig. Det er mere måden du brokker dig på, for brok på sociale medier kan være konstruktiv, men det kan også være ond, stødende, nedladende, irriterende eller bare ufatteligt dumt. En dårlig tone kan ødelægge debatten.
Brok og dårlig tone er også noget, som mange ikke gider at læse og tænker ”åh nej, endnu en useriøs kommentar“.
Det pudsige – eller psykologiske – er, at hvis en brokker sig, er der straks et hylekor, der brokker sig over det. Ofte ikke en, men mange, som bare er unødige gentagelser. Brok avler brok.
Den dårlige tone er utilfredshed koblet med afmagt. Gør man det ofte, bliver det en vane og livsstil, og så er tilværelsen præget af afmagt og negativitet. Det er et livssyn, som er usundt i længden.
Og den der brokker sig negativt, opnår det modsatte af, hvad meningen sikkert var med det. De fleste tænker nok bare “åh nej, sikke en hjælpeløs stakkel, der ikke ikke kan tale ordentligt”. Har vedkommende virkeligt ikke noget bedre at bidrage med. Vi orker det snart ikke. Altså foragt.
Brok trives på mange medier
De seneste år har brok på sociale medier udviklet sig, så nogle få procent af befolkningen dominerer med virkeligt dumme kommentarer, ofte onde, stødende, nedladende eller uforskammede kommentarer. Tonen er blevet meget hård. Den trives på alle sociale medier med Facebook i spidsen.
Det er nemlig ikke kun på Facebook, men også på X (Twitter), Instagram, og TikTok. I takt med at politisk debat (desværre) kommer ind på LinkedIn, er det også der.
Hvem brokker?
Man tror, at man har ret til at svine andre mennesker til. Men ”man” er heldigvis en mindretal, men dette mindretal dominerer i stigende grad debatten på medierne.
En TV2-medarbejder har undersøgt det og mener, at det i høj grad er folk over 50 år. Det holder nok ikke helt, men det er mere de voksne end de unge. Men det er vigtigt at tænke på, at langt de fleste er i stand til at kommentere på medierne uden at ty til grimt og nedladende sprog.
Råd til brok
Prøv at tænke dig om, inden du bruger nedladende sprog. Har du et argument, så kom med det fremfor at svine en anden til.
Før i tiden skulle man skrive et brev eller læserbrev. Det tog tid og krævede omtanke. Det blev nemmere med en e-mail, for nu kunne man hurtigt skrive og sende uden at tænke efter. Et godt råd for brok-mail var at gemme den som kladde og læse den en ekstra gang før afsendelse. Med sociale medier er det blevet endnu mere her og nu. Man kan fyre sin kommentar af uden yderligere overvejelse, og måske endda anonymt.
Læs råd til den gode debat: Konkrete råd til en god tone.
Det er en brok kultur
Den Danske Ordbog definerer ordet brok som ”at beklage sig (urimeligt), at udtrykke utilfredshed eller kritik (på en højlydt, sur eller anklagende måde)”.
Livsstilsekspert Henrik Byager i Søndagsavisen: ”Det er en kultur, vi har udviklet. Brok er blevet en dansk omgangsform. Vi lever i et samfund, der har lært os at være kritiske og stille krav. Det betyder, at der ikke skal meget til, før omgivelserne ikke lever op til vores forventninger – og så brokker vi os. Og så er der nogle, der ikke kan skrive uden at tilsvine den, der kommenteres om eller til. Det er få, men deres indsats kommer til at dominere medierne.”
Et brokkehoved får kun anerkendelse af ligestillede. De fleste tager afstand. Cand. mag. Ianneia Meldgaard har skrevet ”Brokkehovederne er med til at trække energien nedad, at sætte en kæp i hjulet på alt det, som ildsjælene og de begejstrede er med til at bygge op – og brokkeriet sætter konstant fokus på det, der ikke fungerer frem for det, der fungerer. Enhver form for brok bliver mødt med stor skepsis og manglende accept.”
Nogle giver medierne skylden
Der er mange bud på, hvorfor brokke mentaliteten trives så godt. Nogle bud peger på dårlig opdragelse eller mangel på empati eller social kompetence. Men medierne bærer også et ansvar. De lærer læserne, at man skal være negativ overfor alt og alle. Der var engang, at man kunne kende Ekstrabladet og BT fra de andre aviser på, at de drev negative historier og holdninger. Men de fleste journalister ynder at være negative i sin grundholdning og journalistik, selv politiske analysatorer og redaktører i Jyllands-Posten.
Fra brok til bræk
Medieforsker Lars Holmgaard Christensen var en af de første, der begyndte at kalde dårlig brok for bræk. Han beskrev, at brok er den positive, argumenterende og konkrete ytringsform vedrørende samfundsanliggender, modsat bræk, som omhandler menneskers private og personlige utilfredsheder. Han mener, at vi i det offentlige rum påtager os ansvar, som slet ikke tilhører os, og som vi ikke kan håndtere.
I kronikken ”kom lad os brække os” i Information 2016 stod ”brok er ikke længere er nok, så nu brækker vi os, når vi debatterer. Men det kommer der bare ikke særlig mange konstruktive løsninger ud af. Når man brækker sig over noget eller nogen, er der tale om negativt at tilkendegive en indre følelse, en følelse styret af kontroltab. At brække sig verbalt handler om egne fordomme og arrogante formodninger, ikke oplysning eller rationel fornuft”.
Personligt synes jeg, at ordet ”bræk” er en dårlig benævnelse. Jeg vil hellere kalde det brok i en nedladende tone, ofte med tilsvining og personangreb. Og som nævnt om ordbogen ovenfor dækker ordet brok godt nok.
Læserne hopper fra
Jakob Linaa Jensen skrev, at “mange på for eksempel Facebook ønsker en saglig debat, mens andre bare ønsker at råbe højt. Men da den sidste gruppe tegner sig for 90 procent af indlæggene, betyder det, at de fuldstændigt dominerer“.
Den hårde tone påvirker debatformen, og fjerner fokus på sag og indhold. Det kan blive så personligt, at den, det går ud over, kan blive stødt eller såret og med rette føle det som et personangreb.
Undersøgelser viser, at mange forlader mediet eller i hvert fald debatten, fordi de ikke orker at se den voldsomme debat. Faktisk forlader unge mennesker Facebook helt, bl.a. fordi de ikke gider den debat. Her er de voksnes rollemodel helt spillet fallit. Og de unge er koblet af et stort debatmedie. Når tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten, har vi et demokratisk problem.
Nu er det nok
I Berlingske Tidende 16/3/21 siger Statsminister Mette Frederiksen (S) ”Det har taget overhånd. Det er kammet over, den måde vi diskuterer med hinanden på på sociale medier i Danmark. Det er taget til og har vokset gevaldigt frem i den seneste tid. Dette forhold er en ualmindelig vigtig diskussion”.
Faktisk satte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede i 2015 fokus på det i sin nytårstale, hvor han opfordrede til en bedre debattone også med dem, man er uenig med.
Dronning Magrethe kom med en velment og flot opfordring i nytårstalen 2018 med udtalelsen “jeg frygter, at eftertanken og omtanken bliver glemt. Man er online hele tiden, men man glemmer, at der faktisk er et menneske i den anden ende. Det er så nemt at skrive en kommentar eller dele et billede på de sociale medier, som kan være krænkende og efterlade dybe spor“.
Hvad gør vi?
Løsningen er ikke løftede pegefingre, men oplysning som, jeg håber dette indlæg læses som. Og så er det vigtigt at gå foran med et godt eksempel, hvor man lytter til modpartens synspunkter – uanset, hvor uenig man i udgangspunktet, og så kommenterer efter overvejelse og omtanke. Og lader være med at kommentere, hvis man ikke kan bringe tråden noget fornuftigt.
Men det bliver tilsyneladende værre og værre på trods af, at denne debat har kørt i mange år. Så der skal fokus på det igen.
Det kommer til at koste
Får vi ikke styr på dette, bliver prisen høj. De sociale medier mister deres betydning når brugerne flygter fra det. Og medierne får skyld for ikke at holde det nedladende ytringer ude. EU har diskussionen, og senest truer man i England med kæmpe bøder. Når medierne presses, presser de nedad, så vi vil se en række retssager mod dem, der skriver de nedladende og krænkende kommentarer.
Hold en god tone, – her er gode råd til brokkeren.
Folketingets reaktion (opdatering af indlægget)
Ovenstående indlæg publiceredes for nøjagtigt et år siden. I dag kom en reaktion fra Folketinget på problemet.
Den demokratiske samtale er grundstenen i en velfungerende offentlighed og demokrati. Man anvender de bedste argumenter for og imod den problemstilling, der er til diskussion. Men mange træder ud af den sociale kontekst på de sociale medier. De sætter trumf på ved at bruge vendinger, som de ikke kunne drømme om at bruge ansigt til ansigt med samtalepartneren.
Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen skrev 28/2/2022 i Jyllands Posten, at løsningen ikke er at vende de sociale medier ryggen. For det er her de er, her de deler deres meninger. Og det er her, de folkevalgte forklarer deres politik og er i dialog med mange vælgere. Henrik Dam Kristen oplyste, at ”Folketingets Præsidium for nylig afholdte en høring om fremtiden for den demokratiske samtale på sociale medier”. Han skrev, at “Folketinget ønsker at tage et medansvar for brugen af de sociale medier, fordi de har en kæmpe betydning for information og meningsdannelse i samfundet”.
Han afslutter indlægget med ”Der er næppe tvivl om, at vi skal fremme en mere konstruktiv anvendelse af de sociale medier for at forløse deres potentiale for den fælles samtale. Det kræver en flerhed af indsatser. Digital dannelse hos den enkelte, dvs. evnen til at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Åbenhed i de virksomheder, der driver platformene. Og det kræver nok også noget af os som lovgivere. Folketinget har med høringen indledt en proces, og vi vil fortsat have emnet højt på dagsordenen.”
Mere om debat på sociale medier
Hos Forskerzonen diskuteres hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had
I Magasiet Liv diskuteres sådan skader det dig selv og folk omkring dig, når du brokker dig
Call Me tog ansvar og kørte for nogle år siden en flot kampagne. Vi lever af kommunikation, og vi tror på, at god tone er altafgørende for, at vi trives som mennesker og kan udvikle os, skrev de i kampagnen tal ordentligt.
Brok er ikke kun på de sociale medier, det trives også på arbejdspladser og i kundeservice. Her er det en del af almindelige ledelsesuddannelse, hvordan man håndterer brokkehoveder. Men der handler det mere om tendens og mængden, og ikke så meget nedladende sprog, som på sociale medier.
Disclaimer
Nogle læsere mener måske, at dette indlæg er brok over at andre brokker sig. Det er ikke tænkt sådan, der er tilstræbt empatisk og forklarende videndeling. Så godt som man nu kan, når man netop analyser og kommenterer tonen på sociale medier.
18.03.2021 Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog på www.CxO2.dk/blog
Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Så besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.