at holde en god tone på sociale medier

I indlægget Brok på sociale medier har jeg kommenteret på, hvordan brok samt rå og nedladende tone præger mange kommentarspor på nettet. I dette indlæg rettes fokus på at holde en god tone på medierne.

Det er OK at være uenig, men holde en god tone, og respekterer andres meninger. Den dårlige tone smitter, men det gør den gode tone også. Så man kan selv være med til at skabe en god debat.

Her er nogle tips til, hvordan man kan holde en god tone på de sociale medier.

Inden du kommenterer

Man kan nemt få lyst til at svare hurtigt på en kommentar, men tænk over, om det vil være bedst at gå ind i diskussionen eller at ignorere den.

  • Vent gerne lidt, før du svarer.
  • Pas på dine følelser. Hvis du kan mærke vrede, så tænk dig om en ekstra gang, din kommentar kan fint vente til senere.

Når du kommenterer

Når du kommenterer et indlæg på de sociale medier, så tænk på, at det læses af den person du sigter til og af tusindvis andre, både venner, familie, naboer og kolleger og måske dine børns venner og deres forældre.

  • Skriv til andre, som du gerne selv vil blive talt til.
  • Tal pænt om og til folk, og hæng ikke nogen ud.
  • Skriv kun det på sociale medier, som du også vil sige ansigt til ansigt til en person.
  • Hold dig til emnet i debatten og undgå at blive personlig.
  • Respekter andres holdninger og følelser. Også når I er uenige.
  • Spørg dig selv, om du vil være kendt for den måde, du skriver på.

Din nabo læser med

De fleste på Facebook har jo mange knyttet til som venner / kontakter, – det er jo ligesom grundidéen i Facebook og andre sociale medier. Det kan være familie, venner, kolleger, måske chefen, naboer og sportsklubben og andre netværk, ja måske også børnenes klassekammeraters forældre. De læser med, og deres kontakter gør det måske også. Så hvad er det for et image, du vil have i dine omgivelser. Reglen er, at du skal ikke poste noget, som du ikke vil, at din chef, kollega eller familie skal se.

Skriver de andre for negativt

Hvis du oplever, at tonen bliver for hård i en debat, så er der nogle ting, du kan gøre.

  • Lad dig ikke rive med af en stemning eller en uenighed. Vent og tænk inden du svarer.
  • Deltag kun i debatten, hvis tonen er ordentlig. 
  • Oplever du en hård tone overfor dig selv eller andre, så sig fra og bed om en ordentlig tone.
  • Bring debatten tilbage på sporet og skriv om det, debatten handler om.
  • Fortsætter den hårde tone, så meld dig ud af debatten. Hvis samtalen bliver grov eller personlig, så bloker personen. 

Læs også indlægget Brok på sociale medier
It-borger om takt og tone på nettet
Politi.dk med retningslinjer for brug af politiets Facebook-sider


Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog på www.CxO2.dk/blog

Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Så besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.

Hold en god tone
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: