bredbåndspuljen 2019 rapport

Fordelingen af Bredbåndspuljen for 2019 nu er afgjort. 115 bredbånds-projekter får støtte fra Bredbåndspuljen ved tildelingen december 2019. Specielt vest-Danmark kan nu se frem til at få erstattet sorte internet huller med lynhurtigt internet i boliger og virksomheder.

Væk med 115 sorte pletter

Der er under Bredbåndspuljen for 2019 givet tilsagn om tilskud til 115 projekter med i alt 3.585 adresser. Projekterne er fordelt på 36 kommuner. Det gennemsnitlige tilskud er 28.629 kr. pr. adresse. De fleste projekter er på Fyn og i Jylland. På regionsplan er der givet tilsagn om tilskud til flest adresser i Midtjylland og Syddanmark.

Projekterne inkluderer 2.147 boliger, 137 sommerhuse, 34 virksomheder samt 1.267 adresser, der er registreret i BBR med mere end én adressetype.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har til pressen udtalt: ”Det er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark, at vi kan bo og arbejde i hele landet, og her spiller de digitale motorveje en stadig større rolle. Derfor er jeg glad for, at vi med bredbåndspuljen kan hjælpe endnu flere med at få adgang til hurtigt net”.

Udbyderne leger med

Der er 8 bredbåndsudbydere involveret i de 115 projekter, som har modtaget tilsagn om tilskud fra bredbåndspuljen 2019.  De er de store kendte udbydere der leget med. Fibia løber med halvdelen, og derefter Energi Fyn og Stofa og TDC med hver omkring 10 %.

Stadig mindre områder får hjælp

Størrelsen på projekterne varierer, men en del projekter er mindre målt i antal adresser end forrige år.  Næsten halvdelen af projekterne har kun p til 10 deltagende adresser. Det største projekt har 202 adresser. Om det skyldes hvor svært det er at stable et projekt på benene, eller om de sorte pletter bliver indre og mindre, kan ikke aflæses af tallene.

Siden 2016 er mange kommet med

Med dette års tildeling har godt 12.000 adresser fået en bredbåndsløsning via tilskud fra Bredbåndspuljen. I 2016-2019 er der i alt afsat 380 mio. kr. til bredbåndspuljen.

Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016. Med teleforliget 17. maj 2018 blev rammerne for bredbåndspuljen justeret for at målrette den mere mod tyndt befolkede områder. Det blev blandt andet besluttet, at byzoneadresser i bykommuner ikke længere skulle være tilskudsberettigede.

20 års dialog

Jeg har siden år 2000 på vegne af både DLBR og SEGES og Landbrug&Fødevarer deltaget i utallige høringer om tiltag på bredbåndsområdet og deltaget i og holdt indlæg på flere Bredbåndskonferencer. Jeg har også deltaget i foretræde for Folketingets Erhvervsminister og folketingsudvalg.

Alle steder har jeg argumenteret for, hvor galt det stod til i landdistrikterne, og for konsekvenserne for borgere, landbrug, turisme og virksomheder. Og jeg har argumenteret for hvor og hvorfor teleselskabernes frie markedskræfter ikke er løsningen i tyndt befolkede områder. Jeg har også haft et tæt samarbejde med IDA og Region Midt og Ålborg Universitet om udbredelsen af både mobilnet og internet i landdistrikterne.

Det er dejligt at se, at infrastrukturen er blevet bedre i perioden, selvom den frie konkurrence undervejs har efterladt mange sorte pletter. Men Bredbåndspuljen er netop iværksat for at lukke de små regionale sorte huller.

Læs mere om emnet:
Læs indlæg fra 2018
Læs rapport om 2019 projekterne
Læs om 2020 puljen

Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog om IT på www.CxO2.dk/blog

Bredbåndspuljen for 2019
Del gerne til dine kontakter:
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Advertisements

Tagget på:                         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *