Ellen Glennung, marketing responsible DK hos webCRM er her gæsteblogger på  CXO2  og skriver om 3 veje til succes med CRM.

Hvis man ikke har været overbevist om fordelene ved digitalisering, så er man forhåbentlig blevet det gennem Corona nedlukninger og hjemmearbejdspladser. Store som små virksomheder kan have alt at vinde ved digitalisering. Men markedet for B2B SaaS-løsninger er stort, og det kan være svært at finde rundt i de forskellige tilbud. Vi har i webCRM implementeret CRM-systemer hos kunder gennem 20 år. Jeg har herunder samlet 3 gode råd til succes med et nyt IT-system.

Er det første gang du kaster dig ud i et CRM-system?

Hvis det er første gang I skal have et CRM-system i din virksomhed, vil jeg gerne starte med at ønske dig tillykke. Du har taget første skridt på vejen til øget vækst og forbedrede kundeforhold. Hvis du får implementeret dit CRM-system korrekt, kan du se frem til at blive bedre til 3 ting:

  1. at følge op på kundekontakt.
  2. at lave overdragelser når kollegaer går på ferie eller stopper i deres stilling.
  3. at dele information og dokumenter internt i organisationen.

Det kan give både jer og jeres stakeholders et retvisende indblik i jeres performance og jeres kunder.

Nu hvor du er blevet bekræftet i, at det er en god ide med et nyt CRM-system, vil jeg give dig 3 spørgsmål og råd, der kan hjælpe jer til en god implementering.

Hvorfor skal I have et CRM-system?

Det er en virkelig god ide at få et CRM-system, uanset hvilken branche og målgruppe i arbejder indenfor. Med de tusindvis af løsninger der findes, er det dog vigtigt, at I ved hvad I skal bruge CRM-systemet til. Der vil stå en masse konsulenter på spring for at hjælpe jer med at svare på det spørgsmål, så lige præcis deres løsning passer til jer. Lad jer ikke smigre og brug hellere lidt længere tid på overveje, hvad formålet er. Når I har fundet frem til jeres kerneopgaver, er det meget nemmere at finde et CRM-system, der passer til jeres behov.

Hvem skal bruge jeres CRM-system og hvad skal de bruge det til?

Det her punkt er et vigtigt opfølgende spørgsmål til spørgsmål 1, og svaret vil svinge fra virksomhed til virksomhed. Nogle steder vil det kun være salg og marketing, der arbejder i CRM, hos andre vil det være receptionisten og direktørens foretrukne værktøj. Mulighederne er mange. Det er vigtigt, at du finder ud af hvem det er hos lige netop jer, så systemet lever op til de krav dine medarbejderes opgaver stiller i forhold til funktioner og sikkerhed. Det korrekte svar på dette spørgsmål giver dig medarbejdere, der klapper i hænderne over den nye løsning i stedet for at modarbejde det. Når du har fundet ud af, hvem der skal bruge systemet, så tag dem med på råd.

Hvor ser I jer selv om 2 år og om 5 år?

Som nævnt, er et CRM-system ved korrekt implementering, et virkelig effektivt værktøj til vækst i din virksomhed. Dog skal man huske, at et nyt CRM-system er en investering, der koster tid og penge og kan kræve at arbejdsgange bliver ændret radikalt. Derfor bør du vælge et CRM-system, der passer til jeres behov nu, og passer til jeres målsætning for 2 år, 5 år eller 10 år.

Corona og succes med CRM

Hvis Corona perioden initierer, at I kommer til at arbejde med CRM, er Corona nedlukninger da godt for noget. Held og lykke med jeres nye system.

succes med CRM
Indlægget er skrevet af Ellen Glennung, marketing responsible DK hos webCRM. Ellen Glennung har mange års erfaring med implementering af CRM. I indlægget giver hun en række gode råd, til dem der skal i gang med at vælge CRM system.


Læs indlæg om digitalisering her
Læs indlæg om det digitale potentiale her
Læs om IT anvendelsens udvikling under Corona her

Indlæg på CXO2´s blog om IT på www.CxO2.dk/blog

Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Så besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.

Succes med CRM
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: