Corona krisen og IT

Før dette corona timeline indlæg har jeg skrevet flere indlæg om corona krisen og dens betydning for IT på min blog. Den første skrev jeg allerede den 13. februar, en måned før Danmark lukkede ned. I dette indlæg vil jeg slutte med en oversigt over mine tidligere indlæg om it og corona. Men først nogle kommentarer til corona krisen og opstilling af en kort corona timeline fra december til april.

Det er ikke min ambition at skrive fagligt om corona pandemien, det lader jeg de sundhedsfaglige om. Jeg synes, der er for mange, der tror de er specialister, og udtaler sig om pandemien og gør sig klogere end både Regeringen,  Sundhedsstyrelsen, Hospitalerne og Seruminstituttet til sammen.

Demokratiets pris

Det sker også i Folketinget. Det er ikke uventet, at oppositionen skal lave politik på det, og tale for forskellige erhvervsinteresser under corona krisen. Som selvbestaltet talsmand optræder Lars Løkke Rasmussen i BT (tænk BT skulle blive hans talerør), hvor jeg synes han ignorerer sundhedsmæssig risiko. Men medio april fik Jakob Ellemann-Jensen omsider styr på oppositionens balance mellem erhvervsinteresser og sundhedspolitik. Men han fik hjælp af, at sundhedsmyndighederne åbenbart fik sat oppositionen på plads, og tak for det.

Regeringen har med Mette i spidsen efter min mening håndteret og ikke mindst kommunikeret virkeligt professionelt. Mette og hendes taleskriver har bevist, at de begge i høj grad mestrer krisekommunikation.

Men det er en farligt spil poker oppositionen spiller, når de presser så meget på for mere og hurtigere åbning. De har mange – men ikke alle – de nødlidende virksomheder som kort på hånden, men langt fra flertallet af borgerne, som jo er indsatsen i det spil.

Corona krisens dilemma

Men corona krisen har også udstillet et dilemma, ja ligefrem gjort det til almindelig offentlig diskussion. Hvor meget skal lukkes ned og hvor sent lukkes op igen for at reducere pandemien. Dilemmaet er, i hvor høj grad er vi villige til at presse virksomheders og Danmarks økonomi for at undgå, at mennesker bliver alvorligt syge, at mennesker dør eller at sundhedsvæsenet bryder sammen. Kuren må ikke være værre end sygdommen, som først Trump og senere Lars Løkke Rasmussen sagde, til irritation for de fleste.

En corona timeline

Tænk, at en effekt af corona krisen var store aflysninger af events allerede medio februar. Tænk, at det dengang var en nyhed, at et stort event blev aflyst. Tænk, hvad vi dengang ikke vidste om corona. Tænk, hvad vi dengang ikke vidste om, hvordan det påvirker hele verden, verdens liv og sundhed, dagligdagen for 7 mia. mennesker, aktiemarkedet og hele verdensøkonomien.

Hvornår var det så, at ikke bare elektronik- og it-branchen forvandledes, men at hele verden startede en metamorfose? Jeg giver dig lige en kort corona timeline her:

Den 27. december 2019 identificeredes den ny coronavirus i Kina, men kilder mener, det startede en måned før jf. Jyllands Posten.

Den 27. februar 2020 blev coronavirus konstateret i Danmark for første gang.

Den 11. marts sættes Danmark nærmest i undtagelsestilstand efter at smitten spredte sig til hele landet. Målet var at reducere og forsinke spredning af smitte, og at give tid til oprustning af sundhedssystemet. En lang række anvisninger og adfærdsindgreb, der blev skærpet i de følgende dage.  

Den 15. april, en måned senere, begyndte flere ting at åbne igen lidt efter lidt. Den var især børnepasning og skoler for de yngste klassetrin.

Den 17. april åbnede flere liberale servicefag igen d 20/4. Regeringen og Sundhedsstyrelsen appellerede til kontrolleret langsom åbning. Naturligvis i faser som er begrænset og kontrolleret og med så lang afstand ift. inkubationstiden, at der kan måles på effekten.

Den 17. – 20. april pressede partiledere i oppositionen på med hver deres ønsker til åbning. Den ene klogere end den anden om smitterisiko, om at vi sagtens kan åbne det ene og andet erhverv. Resultatet af den overbudspolitik og forvirring blev, at flere borgere fik det indtryk, at nu var det hele ovre, så de kunne slække på deres forsigtighed (dokumenteret i en undersøgelse udført af Århus Universitet).

Ikea og andre forretninger meddelte, at (så) vil de også åbne nu. Og zoologiske haver meddelte, at (så) åbner de 1. maj. Og Tivoli og andre forlystelsesparker gik i pressen med en masse snak om snarlig åbning. Ikke underligt, at mængden af folk på gaden, i butikker og i parker tog til, uden fornøden afstand.

Den 21. april advarede professor i virologi Allan Randrup Thomsen da også i dette indlæg på DR om, at smittespredning risikerer at løbe løbsk, når der ikke længere er styring nok på åbningen af Danmark.

Siden blev genåbningen styret med hård hånd i 4 faser efter en politisk prioritering med afsæt i en sundhedsmæssig vurdering.

Vi har lært af krisen

Befolkningen har under corona krisen lært meget. Vi har lært at lytte til videnskaben og forstå, at vi alle må tage afsæt i faglig viden. Og vi har set, hvorledes journalisterne har en vigtig opgave i at videreformidle og forklare videnskaben.

Og vi har lært, at videnskaben ikke har svar på alt, men løbende oparbejder en forståelse efterhånden som viden og data samles. Vi har lært, at selv videnskabelige kapaciteter må være usikre og må svare, at der er meget de ikke ved endnu. Vi har endda adskillige gange måtte høre, at de kan ske tage fejl.

Vi har lært, at når videnskaben har meddelt sine data, er det politikerne der skal vælge, hvorledes de skal bruges, som vi så især i genåbningsdebatten. Det er politikernes præferencer og politiske ståsted, der præger den enkelte politikers holdning, om end folketinget forbilledligt har optrådt sammen udadtil.

Vi har lært, at landenes udviklingsstadie betyder meget, når en krise skal håndteres. I Danmark har vi 1) tillid til politikerne, og 2) vi har et højt uddannelsesniveau, så vi kan forstå faglig kommunikation. Og vi har 3) en moral og holdning, der betyder vi bakker op og følger de anvisninger vi får. Og vi har 4) en åben og demokratisk styreform. I mange andre lande er disse 4 udgangspunkter ikke til stede.

Vi har lært, at vores hjem pludselig skal kunne løse mange nye behov. Det skal stadig være hjem i fritiden, men nu også hjemmearbejdsplads(er), mødelokale for videomøder, klasselokale, frikvarter og måske 14 dages isolation for et eller flere familiemedlemmer. Teknisk stiller det også krav til ventilation, lys og internetfaciliteter. Og behovet for yderligere renlighed har øget interessen for berøringsfri kontakter, stemmestyring af musik og lys, berøringsfri armatur på badeværelse og køkken, akkurat som automatisk lys og automatiske døre vinder frem på arbejdspladserne.

IT og corona

Men nok om corona politik og corona timeline. Dette indlæg var undtagelsen. Det er IT-anvendelsens udvikling under Corona krisen, som jeg blogger om.

Udover herværende indlæg, har p.t. udgivet disse fem indlæg om corona på bloggen:

  • 21. Marts 2020 Nethandel med vindere og tabere
    Fra den ene dag til den anden var netbutik en konkurrence parameter. Ikke sjovt for dem, der ikke var med på toget. Læs om vindere og tabere, og en enkelt “håndskrevet netbutik”.
  • 18. April 2020 Corona og Teledata
    Logning og udveksling af positionsdata blev pludselig legitimt. Krisen vendte synet på dette, og EU vendte på en tallerken.

Også andre skriver om IT og corona. IT-Branchen har sammensat en omfattende informations hjælpepakke. Visma har samlet en kort oversigt over hjælpepakker med udgangspunkt i lønsystemet. Amazon er dem, der har den bedste information om deres egne tiltag under corona krisen.

Bedste links om corona pandemien

Jeg vil gerne dele mine bedste links, som giver fagligt og dagligt opdateret statistisk overblik:

Indlæg af Ivan Munk på CXO2´s blog om IT på www.CxO2.dk/blog

Corona timeline
Del gerne til dine kontakter:
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Advertisements

Tagget på:                     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *