teknologi i 2022

Når man starter på 2023, kan man kun gisne om alt den nye teknologi, der kommer i år. Men det er også interessant at kigge tilbage på året der gik. Når vi kigger tilbage på, hvad der kendetegnede IT og teknologi i 2022, er der nogle innovative produkter og forretningsmæssige dispositioner, der lyser mere op end andre.

Facebook og Metaverse

Ejeren af Facebook, Mark Zuckerberg, gav ikke bare firmaet Facebook nyt navn ”Meta”, men bragte stor tvivl om Facebook´s fremtid ved at proklamere ”metaverse ”. Det fik meget blandet modtagelse, og skepsis er ikke blevet mindre. Brugerne har endnu ikke set lyset i hans metaverse. Reelt er det bare et af flere initiativer, der konkurrerer om vores fremtidige platform, – og hvornår det er er klar.

Der er et indlæg her på bloggen om Forstå Facebook reality

ChatGPT er AI for alle

I december 2022 vakte en ny chatbot vild opsigt. Og det er der også god grund til. Ikke fordi det er vildt revolutionerende teknik, men fordi det har bragt AI til menigmand, og er et glimrende eksempel på, hvad der kommer meget mere af. ChatGPT viser vejen for AI (Artificial Intelligence). Forestil dig, at du snakker med et nogenlunde intelligent menneske, som har hele Googles indeksering af internettet tilgængeligt. Og som kan forstå og fortolke tekst, og som kan formulere svar. Det er ChatGPT, det er AI!

Der er et indlæg her på bloggen som beskriver CHATGPT.

Usikkerhed om Twitter

Elon Musk købte Twitter i oktober og usikkerheden om Twitter kører i højt gear. På kort tid lykkedes det for Musk at skabe total forvirring om Twitters fremtid. Vi ved ikke i dag, om vi kan tro på Twitter eller ej.

Der er et indlæg her på bloggen som fortæller om Musk har købt Twitter.

Tonen på de sociale medier

Konstruktiv kritik er OK, men kun på en ordentlig måde. Igen i 2022 fik vi debatten om tonen på de sociale medier, – formentlig uden, at det hjalp en disse. Brok på sociale medier kan være konstruktiv, men det kan også være ond, stødende, nedladende, irriterende eller bare ufatteligt dumt. En dårlig tone kan ikke bare ødelægge debatten, men også mediet, – og de mennesker, det går ud over.

Der er et indlæg her på bloggen om Brok på de sociale medier.

Forsyningsproblemer ændrede teknologi

Det startede med chipmangel og sammenbrud i containertransport og blev til en reel forsyningskrise på tværs af brancher. De globale forsyningsproblemer er omfattende, og effekterne vil ses i mange år. Det handler om Corona, produktionsnedgang, koks i transportsektoren, forsinkelser, varemangel, prisstigninger og inflation. 2022 blev året, hvor især industri og produktion måtte tilpasse sig de nye vilkår. Temaerne var hurtig omstilling, re-design, ændring af forsyningskæder og produktion tættere på.

Læs mere her på bloggen i de 3 indlæg De globale forsyningsproblemer, Årsag til forsyningskrisen og Læring af forsyningsproblemerne.

Robotter

Vi har tidligere talt om software robotter, men også på industrielle og health-care robotter er DK godt med. I 2022 udgav Dansk Industri en analyse af udbredelse af robotter, som viste en næsten lineær udvikling over de seneste år. Når vi i 2023 ser tallene for 2022, skal vi gerne kunne se starten på en eksponentiel udvikling. Vi er godt med i Danmark (læs: især Odense) mht. udvikling af robotter, selvom vi ved årsskiftet har set er par konkurser. Men det viser at udviklingen er dyr, og man kan nemt investere i et wildcard, der overhales af udviklingen.

Teknologisk slog i 2022 et slag for robotter versus manglen på arbejdskraft. Til februar 2023 holder DigitalLead et kursus, der gør status på nogle af teknologierne, der hjælper på udbredelsen.

Læs her på bloggen om robotter indtog Odense.

Digitaliserings ministerium

Vi skal også have med, at Danmark i 2022 fik en digitaliseringsminister. Med en digitaliseringsminister sættes mere politisk fokus på digitaliseringen i Danmark – på tværs af alle ministerielle ressorter, sektorer og brancher. Og vi skal have et dansk tag i EU´s store indsats for regulering på IT-området.

Læs her på bloggen Danmark fik et ministerium for digitalisering

Mine data er rejst ud af EU

Jeg vil gerne have mine data opbevares hos en organisation jeg stoler på, men næsten lige meget hvorhenne geografisk. Men så let er det ikke. Det startede med Screms II dommen, som rystede al cloud anvendelse. Bl.a. Version2 skrev en god status om det. Datatilsynets vejledning juni 2022 tolkede videre på det Europæiske Databeskyttelsesråd´s anbefalinger om foranstaltninger ved overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Med det kom så meget på tværs af grundidéerne i cloud-baseret IT, for her lægger f.eks. Microsoft, Amazon og Google data i flere datacentre verden rundt aht. sikkerhed og performance. Nu skulle cloud-leverandører garantere, at data er i Europa, og det kan de fleste ikke. De amerikanske datacentre er underlagt lov, som kan kræve, at de udleverer data. Det er ikke nok at bruge europæiske datacentre, for så længe moderselskabet er amerikansk, så kan man se det hele som amerikansk.

Hårdt presset af EU vedtog præsident Biden 7. okt 2022 en Executive Order om det. Nu skal det forbi EU-kommissionen, EU-parlamentet og Det Europæiske Databeskyttelsesråd, og så skriver vi nok sommer 2023. Til den tid er der gået 3 år siden EU gav alle IT-chefer cloud-mareridt.

Meget mere i 2023

Det var de IT og teknologiske highlights fra 2022, der står tydeligst tilbage. Cybersikkerhed mangler, men så læner vi os op af IT-branchen med fælles cyberforsvar er vigtigere end nogensinde før. Men det bliver interessant, hvordan teknologisk innovation og udvikling sker i 2023. Vi ser snart spændende produkter, anvendelser og digitale transformationer i 2023. Og så starter 2023 helt sikkert med en masse debat om AI og ChatGPT.

Januar 2023 – Indlæg på CXO2’s blog www.CxO2.dk/blog

Vil du abonnere på nye indlæg på denne blog?
Besøg LinkedIn udgaven og tryk på FØLG eller
besøg Facebook udgaven og tryk på SYNES OM.

Tilbageblik på teknologi i 2022
Del gerne til dine kontakter:
Annonce

Annonce
Tagget på: